Du er her

Glimt af fremtiden: Bedre touch og robotter som arbejdsmarkere

Vores egen kvalitets- og udviklingschef, Claus Grøn-Nielsen, har sat sig ned og tænkt. Her får du tre tendenser, som han ser, vi vil støde på i den nærmeste fremtid. Både som virksomheden og i al almindelighed.

17/12-18

 

 

• Procesoptimering og kvalitetssikring med robotter. På kvalitetssikringsdelen og på nyudviklingen ser jeg robotter som en vigtig del af Metalwo i fremtiden. Med robotter vil vi kunne lave produkter hurtigere, flottere eller bedre. Det kan f.eks. være i form af en kollaborativ robot, der er en arbejdsmakker – ikke en, der tager jobs –  som hjælper med at håndtere glas i produktionen.

 

• Scannere i stedet for passwords. Hvis man tænker i teknologi med touch og glas, så kan de bruges til rigtig mange ting, når vi snakker om sikkerhed. Vi kender alle sammen til fingertryksscannerne, som sidder i vores smartphones, og den form for teknologi til registreringer vil vi se meget mere i fremtiden. Vi vælter os i passwords og med scannere kan vi identificere og give adgang til de rette personer på en ny måde. Og en kropsdel – om det er en finger eller iris – er oplagt, for den har du altid på dig.

 

 

• Mere kapacitiv touch. Vi kender kapacitiv touch fra smartphones, hvor skærmen står knivskarp, og der ingen luft er mellem skærmlagene. Teknologien er ikke ny, men vi vil opleve, at flere efterspørger denne type skærme til produkter lige fra husholdningsudstyr til betalingsterminaler. Dels er teknologien blevet billigere, og dels er der en tendens til, at designere og ingeniører kombinerer glas, aluminium og farver i deres designs. Vi hilser denne udvikling velkommen, for vi vil være totalleverandører af integrerede kapacitiv touchskærme, som er indbygget i et kabinet med monteret printkort.

 

Læs, hvad Claus ellers arbejder med i øjeblikket her.