Du er her

Folieprægning

Vi har erfaringen og metoderne til at skabe betjeningsvenlige tastaturer ved hjælp af fremhævede taster

Folieprægning i polyester

Folieprægning er en proces, der gennem højdeforskel på tastaturer fremstillet af polyesterfolier fremhæver udvalgte detaljer i overfladen til gavn for både design og funktionalitet. I vores film om folieprægning viser vi to forskellige metoder ud af mange designmuligheder. På Metalvo Design Lab kan vi vise og afprøve et hav af eksempler på forskellige løsninger.

Folieprægning foregår ved, at folien under varme presses mellem et han- og et hun-værktøj, så der opstår en højdeforskel på det område, der skal fremhæves. Højdeforskellen kan udformes enten som en pude, en ramme omkring tasten, en forsænket flade eller som blindskrift. Ved at integrere klikeffekt eller diodelamper får brugeren sikkerhed for, at tasten er aktiveret.

Med folieprægning er det nemt at skabe et brugervenligt, varieret og flot design. Vi har stor erfaring i samarbejdet om optimal udformning af tastaturer til forskellige formål, og vi har de mest moderne teknologier i huset til hurtig og fleksibel produktion.