Systemløsninger

Metalwo har moderne produktionsfaciliteter og stor erfaring inden for fremstilling af frontpaneler og tastaturer. Det gør os til en stærk strategisk partner og leverandør i produktion og udvikling af kundespecifikke systemløsninger.

Vi tager gerne det overordnede ansvar for udvikling og fremstilling af en komplet løsning af enten et frontpanel eller kabinet. Også hvis der ønskes montage og integrering af touch screens, EMC-filtre, specialruder, PCB-montage eller andre komponenter.

Endvidere er vi førende inden for dispensering af silikone på frontpaneler og kabinetter. Vi er i stand til at sikre en meget høj kvalitet og finish samt tilbyde mange løsninger inden for dette område. Blandt andet kan Metalwo fuldautomatisk dispensere silikone, så der opnås en IP-klasse på helt op til 65. Vi kan også dispensere kundespecifikke pakninger på fx kabinetdele for at optimere en montageproces. Se eventuelt datablad for silikonedispensering.

Ved at involvere Metalwo i design, udvikling og produktion af en systemløsning, vil det spare kunden meget tid samt mange ressourcer og omkostninger. Kunden kan i stedet koncentrere sig om optimering af produktets elektronik og funktionalitet.


Materialer og specifikationer

Frontmateriale
• Aluminium
• Stål / rustfrit stål
• Touch screen / display
• Folie, polyester eller polycarbonat

Montage
• Touch screen
• Display eller ruder
• Pakninger
• Andre komponenter efter ønske

Tyndpladebearbejdning
• Stansning
• Fræsning
• Bukning
• Svejsning
• Montering af svejsskruer og presskruer

Overfladebehandling
• Anodisering, indfarvet tekst
• Lakering
• Slibning
• Ætsning
• Silketryk
• Lasergravering
• Efter ønske

IP-klasse
• Op til IP 65 i monterede løsninger afhængig af design og ønske

Pakning
• Silikonepakninger sikrer en høj finish, gør emnet modstandsdygtigt over for væsker samt rengøringsvenligt