Glaspanel til fremtidens vaskemaskine

Nogle løsninger kræver mere, end man umiddelbart forestiller sig. Det var tilfældet med Nortec. Da vi i sin tid skulle producere ”fremtidens betjeningspanel” designet af designduo, blev Nortec en del af grundlaget for, at Metalwo i dag er førende indenfor glas-touch-løsninger.

18/11-18

Nortec har været kunde hos Metalwo i snart 20 år. Samarbejdet med designduo har varet lige så længe. Derfor var det også naturligt, at Metalwo og designduo skulle samarbejde om udviklingen af Nortecs 3. generation af high-end vaskemaskiner.


Da designduo skabte 1. generation, blev designidentiteten lavet ud fra den klassiske Primus Laundry Solution-maskine til Nortecs eget design. Det design var allerede i 1999 inspireret af Metalwos aluminiumsløsninger med integrerede folietastaturer.

Læs mere om folietastaturerne her

Før glasløsningen blev til virkelighed, blev en fuld folieløsning designet til Primus. En løsning, der ifølge designduo på mange måde var grundlaget for glasløsningen til Nortec. De peger blandt andet på følgende fordele:

  • Æstetiske kvaliteter: Det fuldt integrerede panel får hele maskinen til at fremstå moderne med en oplevet værdi, som er år foran forgængeren
  • Langt højere kvalitet, idet de mange tolerancer elimineres ved at vælge en fuld integreret folieløsning, og fordi Metalwo har en langt bedre forståelse for materialernes betydning og kvalitet
  • Prisen på folierne reduceres i kraft af store styktal på grundfolierne, og de variable logobrikker udgør en minimal del af helheden

I sidste ende var det nogle af de fordele, der fik økonomidirektøren i Primus til at sige ”Jeg mener ikke, vi har råd til ikke at vælge den fremsynede løsning”.

Designsamarbejde

Nortec og designduo udviklede i samarbejde designet til brugerfladen i glas. Tom Madsen, ejeren af Nortec, havde et inderligt ønske om, at panelerne skulle fremstå med det samme look som en iPhone, fortæller Leif Schou.


Metalwo fremstillede prøver i glas – noget man ikke tidligere havde arbejdet med. ”Pludselig fik vi rykket os produktmæssigt til at arbejde med andre materialer. Det er det, der gør, at vi i dag arbejder rigtig meget indenfor glas – og ikke mindst touch,” fortæller Leif.


For designduo er det noget af det vigtige i forhold til samarbejdet med Metalwo. Ikke kun i forbindelse med denne proces, men i det hele taget.

”Metalwo tog udfordringen op og har siden videreudviklet deres glasløsninger. Det betyder, at de i dag er førende indenfor optical bonding, og at designvisionen om et visuelt rent panel uden synlige overgange dermed er opfyldt. Metalwo er førende inden for fremstilling af betjeningspaneler udført i glas og aluminium,” fortæller Sine Weis Damkjær og Birgitte Smedegaard fra designduo.

Lær designduo og deres designproces bedre kende

Touchscreens til fremtiden

Oven i produktionen af glas kom touchskærmen, der også i dag sidder på vaskemaskiner i almene boligbyggerier rundt i Danmark. Det er nemlig fortsat en løsning, som Nortec benytter sig af.
”Metalwos strategi gennem alle årene har jo været at ville udvikle med fokus på fremtiden og ikke mindst kundernes behov. Hvilket må siges at lykkes til fuld tilfredshed hos os som kunde, ” siger ejer af Nortec, Tom Madsen.


Udviklingen sker hele tiden, og hos Metalwo forsøger vi at udvikle os med den. Blandt andet har vi især fokus på optical bonding, som er det nyeste inden for sammensætning af touchscreens. Det kan du læse mere om i næste uge, når Claus Grøn fortæller mere om den proces.


Hos designduo er de enige i, at det er vigtigt at være på forkant med tingene.

”Vi er meget detaljeorienterede, og Metalwo kender vores høje standarder for præcision og kontakter os altid, hvis der er tvivl. Resultatet er mange virkelig gode løsninger med en utrolig høj finish, og helhedsoplevelsen af de færdige produkter er meget overbevisende, hvilket er afgørende, da betjeningspanelerne er produktets primære element, og den brugerne er i direkte kontakt med,” fortæller de to.

Vil du ikke gå glip af historier fra virksomheden, så skriv dig op til vores nyhedsbrev her eller følg os på LinkedIn.

Metalwo DesignLab

Med Designlabbet åbnes der op for et univers af muligheder. Vi kalder det ’designerens legeplads’. Vores kunder får her rig mulighed for at sammensætte og kombinere former, strukturer og farver fra vores omfattende materialedatabase. På den måde sikres et unikt produkt, hvor der både er taget højde for kvalitet, funktionalitet og design.

Metalwo DesignLab
Vi er altid klar til at hjælpe og rådgive

Hvis du ønsker at vide mere omkring folietastaturer skal du blot skrive din email ind her, så sørger vi for at fortælle dig hvad du har brug for at vide.

Vi kontakter dig snarest muligt
Der gik noget galt.. Husk du altid kan finde vores oplysninger på kontakt-siden
da_DKDA