Toitware baner vejen for fremtidens teknologi

Hos Metalwo er vi altid nysgerrige på ny viden og gode ideer, hvor teknologiens verden i særdeleshed åbner op for mange nye muligheder. Nye systemer og løsninger gør det muligt at gøre hverdagens ting intelligente og derigennem kommunikerer med hinanden og mennesker, også kaldet IoT. IoT står for Internet of Things, som er en teknologi, der gør, at ting netop bliver forbundet til internettet, så de løbende kan sende dig data, du har brug for.

Toitware: en IoT virksomhed

Toitware er en innovativ og teknologidrevet virksomhed, som netop arbejder med IoT på daglige basis. De er med til at styrke og sørge for, at produkter er forbundet med den store verden, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Toitware står for udviklingen af software, og betegner sig selv som leverandør af en platform, der dækker hele kæden fra hardware, der måler forskellige ting via en sikker kommunikationskanal til internettet, til databasen hvor data gemmes og behandles.

Hvis du allerede føler dig lidt forvirret over de første sætninger i en verden af teknologiske ord, så læs videre, hvor Claus Bak Pedersen, COO hos Toitware, tager dig i hånden og forsøger at eksemplificere Toitware og deres produkt en smule:

Claus forklarer, at man som eksempel kan indbygge deres software i en container: “Der sidder forskellige sensorer i en såkaldt TOITbox, der er drevet af to almindelige AA-batterier, og som kommunikerer til internettet via enten WiFi eller mobilnetværk. Disse sensorer kan blandt andet kontinuerligt oplyse forbrugeren om, hvor containeren er, og hvor den er på vej hen, om den bliver udsat for stød, eller hvor varmt og fugtigt der er inde i containeren, hvis man nu transporterer temperaturfølsomme varer. Platformen er også bygget på en helt ny måde, sådan at man meget nemt kan opdatere og forandre funktionaliteten hos boksen på nogle få sekunder, hvis nye behov opstår hos kunden. Alt kan lade sig gøre, og vi forsøger hele tiden at udvide værdien for vores kunder, når der opstår nye behov hos den enkelte.”

Man kan altså som kunde spore sit objekt og måle ud fra hvilke som helst faktorer, alt efter hvilke behov, der måtte være. Det er smart både fordi det forenkler hverdagen, hvor man som forbruger eller virksomhed hurtigt kan identificere og diagnosticere driftsmæssige problemer, men også fordi man kan reducere sine omkostninger, da softwaren kan opdage mønstre og tendenser, du ikke selv havde tænkt på. Desuden er IoT en så revolutionerende IT-bølge, at der er et kæmpe vækstpotentiale i at arbejde med det i ens virksomhed.

Godt samarbejde fører til gode beslutninger

Claus og hans dygtige kolleger, der blandt andet har arbejdet hos giganter som Google Chrome og Uber, har i de sidste 2,5 år arbejdet på projektet Toitware. De har siden oktober 2019 arbejdet tæt sammen med Metalwo for at sikre et produkt af høj kvalitet og ikke mindst en god funktionalitet. Metalwo har blandt andet være med til at samle al elektronikken i de førnævnte bokse, samt stået bag forskellige tests af de forskellige funktioner. ”Et dynamisk og kreativt samarbejde med plads til god sparring, som i høj grad har bidraget til udviklingen af Toitwares produkt og ydelse.”, afslutter Claus.

Pilotcases

Hvis du står med et produkt, som du gerne vil teste i forhold til IoT, så søger Toitware faktisk i øjeblikket pilotcases, der skal køre hen over efteråret, så tvivl endelige ikke med at tage kontakt til Claus Bak hos Toitware, hvis du har et projekt, der kunne passe ind i overstående.

Metalwo DesignLab

Med Designlabbet åbnes der op for et univers af muligheder. Vi kalder det ’designerens legeplads’. Vores kunder får her rig mulighed for at sammensætte og kombinere former, strukturer og farver fra vores omfattende materialedatabase. På den måde sikres et unikt produkt, hvor der både er taget højde for kvalitet, funktionalitet og design.

Metalwo DesignLab
Vi er altid klar til at hjælpe og rådgive

Hvis du ønsker at vide mere omkring folietastaturer skal du blot skrive din email ind her, så sørger vi for at fortælle dig hvad du har brug for at vide.

Vi kontakter dig snarest muligt
Der gik noget galt.. Husk du altid kan finde vores oplysninger på kontakt-siden